Inspiration / Sporskift

Sporskift

”Forandring fryder” lyder et gammelt mundheld. Sådan er det da også tit og ofte – med ferier til eksotiske rejsemål, et nyt job eller kæreste, uprøvede spændende menuer eller nye sociale bekendtskaber. Vi vil dog helst selv bestemme forandringernes hvad, hvornår og hvordan. Selvom der da bestemt sker dejlige, uventede ting i livet – en lottogevinst, en forelskelse, en vens besøg - kan forandringer, der kommer uventede, tit være besværlige. Det gælder ikke blot de ubehagelige hændelser, en fyring, utroskab, skilsmisse, sygdom og ulykke. Også den nævnte forelskelse kan vise sig at være temmelig besværlig affære. Forandring er en del af livet, men ikke alle forandringer er lige velkomne. Og ikke alle forandringer kommer udefra, skal man huske. Man kan også selv skabe alvorlige forandringer ved at være utro, at ville skilles eller opsige sit arbejde uden at have et nyt.
 
Er det en krise?
 
En forandring behøver ikke nødvendigvis udmønte sig i en krise. Sædvanligvis definerer man en krise som en forandring, der er så stærk, at de redskaber, man har med sig i rygsækken ikke er tilstrækkelige til at håndtere situationen. Ordet ’krise’ lyder farligt, og det kan det ind imellem også være. Alligevel kan det være værd at huske, at ordet krise, der kommer af oldgræsk, betyder adskillelse, afgørelse eller dom. Ordet opstod for over to tusinde år siden i den græske lægekunst og benævner det afgørende vendepunkt ved en akut febersygdom. Det er lige præcist, hvad krisen handler om: Et vendepunkt. Sådan ser det ikke nødvendigvis ud, når man er midt i den. Her ser den kriseramte nok mest ophør, afslutning, sammenbrud. Men forude kan der vente nye muligheder, et helt nyt liv. En livskrise er grundlæggende noget godt, for det er i krisen, der er mulighed for de store mentale og følelsesmæssige oprydninger.
 
At blive sig selv på en ny måde
 
Det kan være nyttigt at skabe lidt mental struktur i den forandring eller krise, man befinder sig i. En sådan struktur kan bestå i at se perioden som opdelt i tre opgaver: At afslutte noget bestående, skabe en ny begyndelse og i mellem disse to at blive sig selv på en ny måde. Individuation kalder man den sidste opgave, og den er psykologisk set den vigtigste. Det er her man skal finde sit nye jeg. Det kan ikke ske ud i det blå men kun gennem at afprøve nye roller, påtage sig uvanlige opgaver, i det hele taget turde være en anden end den gammelkendte. På baggrund af den tredelte struktur er det blevet udbredt inden for psykologien af tale om transitioner frem for krise. Dermed tager man rent sprogligt også noget af det lidt sygeliggørende, man kan forbinde med ordet krise.
 
”Der må være mere i livet end dette!”
 
Omtrent sådan kan man sammenfatte den stemme eller fornemmelse, der toner frem i midten af livet. Det sker ikke for alle men for mange. Hos nogen tager det form som en vemodig baggrundsmusik, hos andre er det nærmere torden og lynild. Transitionen kan opleves som en rastløshed, man vil bare noget andet, men man ved ikke hvad. Transitioner udløses ofte af ydre begivenheder, men også alderen i sig selv har stor betydning. Det taler vi måske ikke så gerne om, men mange mennesker oplever efter 40-årsalderen og resten af livet tilbagevendende forandringsprocesser, hvor alderen spiller en rolle. Èn af disse transitioner er blevet specielt kendt under navnet ’midtlivskrisen’ og finder sted som navnet siger i midtlivsårene. Det er på det tidspunkt, hvor man med simpel hovedregning kan konstatere, at man støt og roligt bevæger sig hen over livsmidten og statisk set - i stigende grad - har levet flere år end man har tilbage.
 
Men, men, men…
 
Det kan være svært at skifte spor. Nyt kan være spændende men kan også betyde større usikkerhed. Mundheld som ”Vanens magt er stor” og ”Man véd, hvad man har” kan effektivt stikke en kæp i hjulet på den frydefulde forandring. I midtlivet har man vænnet sig til en kendt livsbane med bestemte rammer og roller, - og sikkert også en stabil indkomst. Tør man sætte det sikre over styr til fordel for noget, man ikke rigtigt véd, hvad er? Mange gør ikke og bliver i det gamle, selvom deres tilværelse egentlig ikke er tilfredsstillende. Dybest set er det modet, der svigter her.
 
Mange veje
 
Midtlivstransitionen er ikke en naturlov, og mange forhold spiller ind om den bliver mere eller mindre omfattende og dybtgående. Den kan omfatte ét bestemt livsområde – arbejdet eksempelvis – men den kan også betyde en fundamental stillen spørgsmålstegn ved alt. Denne store variation betyder også, at der er mange veje gennem processen. De nødvendige forandringer kan strække sig lige fra småjusteringer til gennemgribende omvæltninger. Voldsomme transitioner rammer nok mest de mennesker, der i store dele af deres voksenliv har følt, de ikke var på rette spor. Enten i parforhold, arbejde, værdier i dagligdagen, trosretning eller måske en blanding af det hele. Andre er i det store og hele godt tilfreds med tingenes tilstand og ønsker ikke andet af livet, end det de allerede har oplevet og det spor, de er på. Det kan selvfølgelig være en stor udfordring for et parforhold at forstå en partner, der pludselig stiller de helt store eksistentielle spørgsmål, når man selv er ganske godt tilfreds.
 
Sjælens mørke nat
 
De helt voldsomme transitioner bliver ind imellem betegnet som ’sjælens mørke nat’. Personen gennemlever en sand rædselsperiode i sit liv, som måske kan strække sig over flere år. Man kan have følelsen af at være alvorlig syg, have alle mulige psykiske og fysiske symptomer og måske følelsen af at være ved at blive vanvittig. I den oprindelige betydning af sjælens mørke nat, munder krisen ud i en spirituel fødsel men der kan også være andre variationer: Et nyt livsmod, nye værdier, en ny kreativitet. Resultatet vil ofte blive en mere bæredygtig, mere oprigtig, og mere sand tilværelse målt i forhold til ens natur.
 
Tag en pause
 
Det er ikke rart at være i en voldsom transition. Det kan gøre ondt, ikke bare i psyken men også ofte i kroppen. Derfor siger impulsen måske: ”Lad mig komme væk!”, men det kan ofte være bedre at vente lidt. og forsøge at få en pause: Tage orlov fra jobbet, gå på vandring, eller bo lidt hver for sig, hvis det er parforholdet, der knager. Det er ikke det samme som at gøre ingenting. Pause er ikke passivitet. Pause betyder at give sig selv rum til at komme til hægterne igen og kunne træffe beslutninger på et ordentligt grundlag.
 
Transitions-navigation
 
Der findes desværre ingen kørekort eller GPS til at hjælpe sig gennem transitionen. Det burde der være, for transitions-navigation kan være en vanskelig sag. Listen over nyttige redskaber tæller at notere sine drømme, lægge særlig mærke til sin krop, tanker og følelser, læse personligt udviklende bøger og at være opmærksom på de såkaldte synkrone hændelser, dvs. påfaldende sammenfald, uventede henvendelser osv. Endelig kan man få brug for at konsultere en professionel vejleder, coach eller terapeut som sparringspartner til processen. At beskæftige sig med sit psykiske indre liv er hårdt arbejde, men det er for mange mennesker også noget af det mest berigende i deres tilværelse. Og til forskel fra hvad mange mener, er det i den rette form ikke et egoistisk, navlebeskuende forehavende, der fører én væk fra sine omgivelser men det modsatte: At kende og vedkende sig selv er en essentiel del af at kunne indgå i meningsfulde, berigende og ikke-overfladiske relationer til andre mennesker.
 
Jan Brødslev Olsen | CVR: 19324532 | Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg - Danmark | Tlf.: +45 25 86 14 53