Sporskift

Der sker virkelig store forandringer i disse år. Mange mennesker søger efter en mere enkel, en mere overskuelig og en mindre travl tilværelse. Måske er du én af dem. Det kan også være, at du har en diffus fornemmelse, at ”der må være mere i livet end dette”. Måske står du over for en af de store livsovergange. Der er mange overgangsfaser i vores voksne liv, og det er forskelligt, hvilke der kommer til at give udfordringer. For nogle er det overgangen fra 20-erne til de mere forpligtende 30-ere, for andre er det midtlivsovergangen og for nogle sker det i den sene voksendom.
 
Lær et nyt ord og lær et nyt jeg at kende
Du kan lige så godt lære et nyt ord med det samme: Transition. Så kan du sige til dine omgivelser, der måske synes, du er lidt underlig for tiden: "Jeg er i transition!" Transition er et psykologisk begreb, der viser at en personlig forandring er opdelt i tre opgaver: At afslutte noget bestående, skabe en ny begyndelse og i mellem disse to at blive sig selv på en ny måde. Individuation kalder man den sidste opgave, og den er psykologisk set den vigtigste. Det er her, du skal finde dit nye jeg. Det kan ikke ske ud i det blå men kun gennem at afprøve nye roller, påtage dig uvanlige opgaver, og i det hele taget turde være en anden end den gammelkendte.
 
 
”Der må være mere i livet end dette!”

Omtrent sådan kan man sammenfatte den stemme eller fornemmelse, der toner frem, når du nærmer dig en livsovergang. Det sker ikke for alle men for mange. Hos nogen tager det form som en vemodig baggrundsmusik, hos andre er det nærmere torden og lynild. Transitionen kan opleves som en rastløshed, du vil bare noget andet, men ved måske ikke hvad. Transitioner udløses ofte af ydre begivenheder, men også alderen i sig selv har stor betydning. Det taler vi måske ikke så gerne om, men mange mennesker oplever efter 40-årsalderen og resten af livet tilbagevendende forandringsprocesser, hvor alderen spiller en rolle. Èn af disse transitioner er blevet specielt kendt under navnet ’midtlivskrisen’ og finder sted som navnet siger i midtlivsårene. Det er på det tidspunkt, hvor man med simpel hovedregning kan konstatere, at man støt og roligt bevæger sig hen over livsmidten og statisk set - i stigende grad - har levet flere år end man har tilbage. Men der er mange andre transitioner gennem vores liv.  Allerede i den tidlige voksenalder gennem 20-erne kan du få fornemmelsen af at ville noget andet og mere, end dér, hvor du er nu, og hos nogle fortsætter behovet for forandring gennem hele livet
 
Forandring fryder - men ikke altid
 
”Forandring fryder” lyder et gammelt mundheld. Sådan er det da også tit og ofte – med ferier til eksotiske rejsemål, et nyt job eller kæreste, uprøvede spændende menuer eller nye sociale bekendtskaber. Vi vil dog helst selv bestemme forandringernes hvad, hvornår og hvordan. Selvom der da bestemt sker dejlige, uventede ting i livet – en lottogevinst, en forelskelse, en vens besøg - kan forandringer, der kommer uventede, tit være besværlige.
 
Er det en krise?
 
En transition behøver ikke nødvendigvis udmønte sig i en krise. Sædvanligvis definerer man en krise som en forandring, der er så stærk, at de redskaber, man har med sig i rygsækken, ikke er tilstrækkelige til at håndtere situationen. Ordet ’krise’ lyder farligt, og det kan det ind imellem også være. Alligevel kan det være værd at huske, at ordet krise, der kommer af oldgræsk, betyder adskillelse, afgørelse eller dom. Ordet opstod for over to tusinde år siden i den græske lægekunst og benævner det afgørende vendepunkt ved en akut febersygdom. Det er lige præcist, hvad krisen handler om: Et vendepunkt. Sådan ser det ikke nødvendigvis ud, når man er midt i den. Her ser den kriseramte nok mest ophør, afslutning, sammenbrud. Men forude kan der vente nye muligheder, et helt nyt liv. En livskrise er grundlæggende noget godt, for det er i krisen, der er mulighed for de store mentale og følelsesmæssige oprydninger.
 
 
Tør du?
 
Det kan være svært at skifte spor. Nyt kan være spændende men kan også betyde større usikkerhed. Mundheld som ”Vanens magt er stor” og ”Man véd, hvad man har” kan effektivt stikke en kæp i hjulet på den frydefulde forandring. Tør man sætte det sikre over styr til fordel for noget, man ikke rigtigt véd, hvad er? Mange gør ikke og bliver i det gamle, selvom deres tilværelse egentlig ikke er tilfredsstillende. Dybest set er det modet, der svigter her.
 
Mange veje
 
Transitioner er ikke en naturlov, og mange forhold spiller ind om den bliver mere eller mindre omfattende og dybtgående. Den kan omfatte ét bestemt livsområde – arbejdet eksempelvis – men den kan også betyde en fundamental stillen spørgsmålstegn ved alt. Denne store variation betyder også, at der er mange veje gennem processen. De nødvendige forandringer kan strække sig lige fra småjusteringer til gennemgribende omvæltninger. Voldsomme transitioner rammer nok mest de mennesker, der i store dele af deres voksenliv har følt, de ikke var på rette spor. Enten i parforhold, arbejde, værdier i dagligdagen, trosretning eller måske en blanding af det hele. Andre er i det store og hele godt tilfreds med tingenes tilstand og ønsker ikke andet af livet, end det de allerede har oplevet og det spor, de er på. Det kan selvfølgelig være en stor udfordring for et parforhold at forstå en partner, der pludselig stiller de helt store eksistentielle spørgsmål, når man selv er ganske godt tilfreds.
 
Sjælens mørke nat
 
De helt voldsomme transitioner bliver ind imellem betegnet som ’sjælens mørke nat’. Personen gennemlever en sand rædselsperiode i sit liv, som måske kan strække sig over flere år. Man kan have følelsen af at være alvorlig syg, have alle mulige psykiske og fysiske symptomer og måske følelsen af at være ved at blive vanvittig. I den oprindelige betydning af sjælens mørke nat, munder krisen ud i en spirituel fødsel men der kan også være andre variationer: Et nyt livsmod, nye værdier, en ny kreativitet. Resultatet vil ofte blive en mere bæredygtig, mere oprigtig, og mere sand tilværelse målt i forhold til ens natur.
 
Tag en pause
 
Det er ikke rart at være i en voldsom transition. Det kan gøre ondt, ikke bare i psyken men også ofte i kroppen. Derfor siger impulsen måske: ”Lad mig komme væk!”, men det kan ofte være bedre at vente lidt. og forsøge at få en pause: Tage orlov fra jobbet, gå på vandring, eller bo lidt hver for sig, hvis det er parforholdet, der knager. Det er ikke det samme som at gøre ingenting. Pause er ikke passivitet. Pause betyder at give sig selv rum til at komme til hægterne igen og kunne træffe beslutninger på et ordentligt grundlag.
 
Transitions-navigation eller bare: Din indre GPS
 
Der findes desværre ingen kørekort eller GPS til at hjælpe sig gennem transitionen. Det burde der være, for transitions-navigation kan være en vanskelig sag. Derfor må du udvikle din egen indre GPS. Listen over nyttige GPS-redskaber tæller at notere og tænke over sine drømme, lægge særlig mærke til sin krop, tanker og følelser, læse personligt udviklende bøger og at være opmærksom på de såkaldte synkrone hændelser, dvs. påfaldende sammenfald, uventede henvendelser osv. Endelig kan man få brug for at konsultere en professionel vejleder, coach eller terapeut som sparringspartner til processen. At beskæftige sig med sit psykiske indre liv er hårdt arbejde, men det er for mange mennesker også noget af det mest berigende i deres tilværelse. Og til forskel fra hvad mange mener, er det i den rette form ikke et egoistisk, navlebeskuende forehavende, der fører én væk fra sine omgivelser men det modsatte: At kende og vedkende sig selv er en essentiel del af at kunne indgå i meningsfulde, berigende og ikke-overfladiske relationer til andre mennesker.
 
Jan Brødslev Olsen | CVR: 19324532 | Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg - Danmark | Tlf.: +45 25861453