Yoga & meditation

 
Som uddannet yogalærer kommer jeg gerne med forslag til enkle Yoga- og meditationsøvelser, som du kan lave derhjemme eller hold, du kan følge - som nyttige redskaber til at fremme din udviklingsproces. Tankegangen er, at der er en nær forbindelse mellem krop og sind. Det betyder forenklet sagt, at dine tanker ikke kun er i dit hoved, men også sidder i kroppen.
 
Yoga er en årtusindgammel praksis for åndelig og kropslig udvikling, men er også i dag en veldokumenteret metode til at mindske psykisk ubehag som negativt stress og samtidig fremme velvære og livskvalitet. Yoga kan både være noget meget styrkepræget (Yang) og noget mere udstrækkende og afspændende (Yin). Du kan i en periode af dit liv føle behov for at lægge vægten over i retning af den maskuline Yang-energi eller over mod den feminine Yin-energi, men ofte er en kombination det mest gunstige for din udviklingsproces. Gennem vores samtaler, dine refleksioner og dine natlige drømme vil du kunne få et mere sikkert greb om, hvad du skal dyrke end ved blot at følge dine umiddelbare impulser.

De fleste kender Yoga i den fysiske form, men en vigtig del af yoga er meditation og åndedrætsøvelser. Afhængig af dine ønsker og interesser, kan vi lægge vægt på det kropslige eller det meditative og åndedrætsmæssige. Samtalen er altid det centrale omdrejningspunkt, men mange mennesker har stor glæde af at kombinere det verbale og det kropslige.


Jan Brødslev Olsen | CVR: 19324532 | Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg - Danmark | Tlf.: +45 25 86 14 53